Psykoterapi i Frederiksværk – Individuel terapi

Det er vigtigt for mig at understrege, at du ikke behøver at være på en bestemt måde for at starte i terapi hos mig. I mit terapirum er der plads til, at du kan være præcis den, du er.

Mange mennesker opsøger terapi på et tidspunkt i livet, hvor de længes efter forandring eller ikke længere kan være i den situation, de står i.

Jeg vil møde dig med omsorg, nærvær og respekt og støtte dig nænsomt i at finde den vej videre, som føles rigtig for dig.

Det er helt almindeligt at føle sig nervøs i begyndelsen. Selv det første skridt, at tage kontakt, kan opleves både svært og grænseoverskridende. Men du er allerede godt på vej.

Terapirummet

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Som terapeut er det vigtigt for mig at skabe et trygt og tillidsfuldt rum med nærvær, ro og tid til fordybelse. Et rum, hvor der er plads til de følelser, behov og oplevelser, der fylder i dit liv.

Gennem terapien kan du opnå en dybere kontakt til dig selv, mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt. Du kan blive mere opmærksom på dine følelser, lære at udtrykke dem tydeligere og møde dem med større forståelse og accept.

Jeg vil hjælpe dig med at undersøge og forstå dine følelser på en måde, der giver mening for dig. Når vi lærer at lytte til vores følelser, kan de blive et vigtigt og pålideligt indre kompas, som hjælper os med at navigere mere nænsomt og autentisk i livet.

Hvis du søger en psykoterapeut i Frederiksværk, er du velkommen til at kontakte mig.

Mobil: 40 79 59 51

Hvis du ønsker en samtale eller er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at sende mig en sms eller en mail.

Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt. Det er helt uforpligtende.