Psykoterapi i Nordsjælland
Jeg tilbyder psykoterapi i Frederiksværk til dig, som ønsker større selvforståelse, bedre kontakt til egne behov og hjælp til at skabe varige forandringer i livet.
Når du begynder at møde dig selv med omsorg, nærvær og venlighed, kan det skabe forandring, ikke kun i dit eget liv, men også i relationen til dem omkring dig.
Det er helt naturligt at føle sig nervøs, når man overvejer terapi. For mange kan det første skridt føles både sårbart og grænseoverskridende.
Men måske er det også begyndelsen på noget vigtigt.
Jeg hjælper blandt andet med:
- Angst
- Lavt selvværd
- Stress
- Relationer
- Grænsesætning
- Livskriser
- Tilknytningsmønstre

Min praksis ligger i Frederiksværk, og jeg tager imod klienter fra hele Halsnæs og Nordsjælland.
Stine Flora Kjær
Emotionsfokuseret psykoterapeut
Jeg er uddannet psykoterapeut i emotionsfokuseret terapi (EFT) og har en baggrund som pædagog. Gennem mange år har jeg arbejdet med mennesker i sårbare livssituationer, og jeg er optaget af at skabe trygge, nærværende rum, hvor der er plads til det, der fylder indeni.

Hvis du ønsker en samtale eller er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at sende mig en sms eller en mail.
Jeg vender tilbage til dig hurtigst muligt. Det er helt uforpligtende.
Her er hvad tidligere klienter har sagt:
“Jeg fik nye redskaber til at møde de ting, der driller i livet. Jeg blev bevidst om nogle indre konflikter, fik ligesom sluttet fred med nogle dele af mig selv og ser nu anderledes lyst på både fortid, fremtid og nutid.”

Anonym
Tidligere klient
“Stine er empatisk og nærværende og formår at bruge EFT på en virkelig hjælpsom måde. Hun har en særlig ro omkring sig, som fik mig til at tage fat på oplevelser, jeg ikke har turde åbne op for tidligere. Jeg kan uden tøven anbefale Stine!”

Christina
Tidligere klient
“Jeg følte jeg var i et trygt og tillidsfuldt rum, med plads til at vende, hvad som helst. Jeg kunne godt lide den brede vifte af metoder og processkabende spørgsmål og oplevede, at jeg lærte meget om mig selv og mine følelser.”

Anonym
Tidligere klient
